Lidt om projekterne

Altox henvendte sig for at få hjælp til at få optimeret deres hjemmeside. I briefing processen kom vi frem til, at projektet skulle inkludere et nyt logodesign også. Senere er andre opgaver kommet til. Læs mere nedenfor.

Kunde

Altox A/S

Altox a/s er en danskejet rådgivende konsulentvirksomhed, som har eksisteret i mere end 20 år. De tilbyder en bred vifte af serviceydelser indenfor det kemisk-regulatoriske område som f.eks. udarbejdelse af sikkerhedsdatablade og arbejdspladsbrugsanvisninger, rådgivning om kravene fra REACH, CLP og biocidforordningen, kemikalieregistreringer til myndigheder og certificeringsorganer, vurdering af kosmetikingredienser og kosmetiske produkter samt krav til artikler, herunder legetøj.

Altoxs hjemmeside: http://www.altox.dk

Om opgaverne

Om opgaverne

Efter en briefing om ønskede effekter, udførte jeg en Website Assessment, som kortlagde styrker og svagheder på Altox’s tidligere hjemmeside. Der blev leveret en rapport med resultaterne, som Altox delte med deres web-leverandør og hjemmesiden blev herefter ændret ud fra anbefalingerne.

I processen blev det klart, at Altox’s gamle logo ikke var tidssvarende og ikke havde den ønskede symbolværdi. Jeg designede derfor et nyt og farverigt logo, som har en klar signalværdi i forhold til Altox’s arbejdsområde.

Senere har jeg fungeret som sparringspartner omkring brugen af LinkedIn og har endvidere leveret en skabelon til Altox’s nyhedsbreve.