LinkedIn fjerner produkt og service funktionerne på firmasider.

LinkedIn har meddelt at  de pr. 14/4 2014  fjerner produkt- og service siderne fra firmasider, fordi de mener at kunne skabe større værdi for virksomheder ved at fokusere på andre områder.

Hvad betyder det så for dig, der har en firmaside?

Fra nu og indtil 14/4 kan du ikke indsætte nye produkter og services, men du kan godt rette i den information, som du allerede har stående.

Og hvad så, når de fjerner siderne – hvor skal du så markedsføre dine produkter og serviceydelser? LinkedIn foreslår to alternativer:

  • at skrive opdateringer på firmasiden (Company updates)
  • at benytte sig af de såkaldte Showcase pages

Opdateringer på firmasiden

Der er flere gode grunde til at bruge firmaopdateringerne til præsentation af dine produkter eller serviceydelser:

Dem, der følger firmasiden, kan se opdateringerne i deres “newsfeeds” uanset om de tilgår fra computer, tablet eller mobil. Og når følgerne liker, kommenterer og deler dit indhold, så bliver buskabet spredt til deres netværk, så det spredes hurtigt.

I firmaopdateringer kan du dele spændende visuelt indhold, fx fotos og videoer og du kan guide følgerne til tilpassede landing pages, som er skræddersyet til indholdet, frem for “almindelige sider” på din hjemmeside.

At opdateringerne sker løbende gør, at du kan dele nyheder om fx aktuelle tilbud, arrangementer m.m.

Showcase Pages

Der er også flere gode grunde til at bruge Showcase sider til information om produkter og serviceydelser:

Showcase sider er netop tiltænkt præsentation af produkter, brands osv.

Du kan opbygge et community omkring en showcase side, og kan dervedopnå et stort engagement omkring produkter/brands. På showcase sider skal du samle følgere ligesom på en firmaside, og du har derfor mulighed for at nå bredere ud end hvis du blot har en firmaside.

Følgere på Showcase sider forventer at få opdateringer om de pågældende produkter/brands. Samtidig fungerer showcase opdateringer ligesom firma opdateringer, så du får samme fordele, som beskrevet om firma opdateringer ovenfor.

Showcase sider kan af LinkedIn medlemmer findes både via søgning og på din firmaside.

Jeg anbefaler ikke at vente til den 14/4 med at oprette eventuelle showcase  sider. Se at få det gjort nu – specielt, hvis du ikke har en back up af de produkt tekster der er på firmasiden nu og du gerne vil bruge dem.

Bureauet skifter navn…

I april 2005 startede jeg Camilla Jacobs Marketing. Siden da har firmaet hjulpet en lang række danske og internationale virksomheder med at skabe værdi og vækst ved hjælp af kreative og gennemarbejdede marketing-løsninger.

De senere år er fokus skiftet, således at de mere traditionelle reklamebureau-opgaver er blevet afløst af flere og flere digitale opgaver indenfor web, e-mail marketing og sociale medier, og i dag arbejder firmaet primært med digital kommunikation. Nogle opgaver løses in-house, mens firmaets faste samarbejdspartnere løser andre.

For at synliggøre skiftet og “de nye tider”, har vi valgt at ændre firmaets navn og profil.

imagital

imagital

De digitale opgaver

Det er en spændende proces at hjælpe virksomheder enten ind i den digitale verden eller videre i den. Nogle kunder har allerede igangsat aktiviteter, men har brug for hjælp til projektledelse, sparring og kreative løsninger, mens andre slet ikke er kommet i gang og derfor har brug for en seriøs tovholder, som kan følge hele processen fra planlægning til opstart og drift.

Jeg ser frem til mange nye og spændende projekter med nuværende og kommende kunder hos imagital.

Camilla Jacobs